Generelle handelsbetingelser
Dette er de generelle handelsbetingelser for Tethys, som altid gælder for samhandel med Tethys, hvis ikke andet er nævnt.
Tethys gør sit yderste for at servicere vores kunder med vores produkter. Tethys tager dog forbehold for ethvert ansvar, der opstår ved fejl og mangler på priser, beskrivelser og funktioner, herunder prisændringer, systemfejl og mangelfulde beskrivelser.
Der gælder dog en fuld ansvarsfritagelse for forhold, som Tethys ikke har indflydelse på. Skulle du undtagelsesvis finde fejl eller opleve problemer med at bruge systemet, er du meget velkommen til at kontakte os på info@tethys.dk.
Betaling
- Vandværket betaler et opstartsgebyr efter gældende takst, som opkræves sammen første årsabonnement, for den resterende del af det indeværende år. Taksten kan ses på Tethys hjemmeside: http://www.tethys.dk/prices
- I januar betales der hvert år forud for et årsabonnement.
- Du får tilsendt faktura med 2 ugers betalingsfrist.
- Når betaling er registreret, har vandværket den fulde rettighed over abonnementet. Det er derfor også kun vandværket, der kan videregive oplysninger.
Binding
- Et abonnement er knyttet op til vandværkets CVR nummer. Det kan derfor ikke på nogen måde overdrages til tredjemand.
- Abonnementet kan kun opsiges med virkning til den 31.12 og kan ske med dags varsel. Man er bundet af aftalen, indtil opsigelsesfristen er udløbet.
- Ved opsigelse vil dit abonnement løbe indeværende år ud og efterfølgende ikke blive fornyet.
- Hvis du ikke betaler dit abonnement indenfor aftalt tidsramme, betragter vi dette som en opsigelse af dit abonnement, og din konto vil blive deaktiveret.
Registrering af oplysninger
- Når du afgiver oplysninger om dig selv til Tethys - for eksempel dit navn, din e-mail, din adresse eller dit telefonnummer - tager vi naturligvis beskyttelsen af dine oplysninger meget seriøst og disse vil ikke blive videregivet til andet formål end fakturering, som foretages af Danske Vandværker. Vi tager dog forbehold for videregivelse af oplysninger ved procesbenchmarkingen.
- Personlige data, e-mails, datafiler og andre personlige oplysninger, der knytter sig til dit login, vil naturligvis blive behandlet yderst seriøst. Ved mistanke om misbrug, chikane, kriminelle aktiviteter og lignende vil Tethys imidlertid kunne videregive oplysningerne til politiet.
- Tethys kan ikke påtage sig ansvaret for, at udenforstående uretmæssigt tiltvinger sig adgang til de oplysninger, du har afgivet til Tethys - f.eks. i forbindelse med transport af mails eller ved indbrud i computersystemer tilhørende Tethys.
- Ingen af dine personlige oplysninger vil blive solgt eller givet til virksomheder uden for Tethys.
- De data, som vi registrerer, er reguleret af ”Lov om behandling af personoplysninger”. Datatilsynet fører tilsyn med enhver behandling, der omfattes af loven.
- Loven angiver bl.a., at du har ret til at vide, hvilke oplysninger vi har gemt om dig. Du kan til enhver tid få disse oplysninger udleveret ved at skrive til os.
- Når dit abonnement ophører, vil du få slettet dine oplysninger hos os. Du har ret til at gøre indsigelser mod de oplysninger, vi har på dig. Ønsker du dette, bedes du skrive til os
- I forbindelse med købet registrerer Tethys dit navn og din adresse samt faktura i Danske Vandværker’s medlemskartotek. Oplysningerne videregives ikke, men Tethys beholder registreringen i fem år.
Oplysningspligt
I henhold til gældende dansk lovgivning indgås aftaler (købsordrer) skriftligt og på dansk. Det er ikke muligt at tilgå aftalen efterfølgende via vores website. Hvis du ønsker oplysninger om din aftale henvises til omstående betingelser.
Forbehold for fejl
Tethys tager forbehold for eventuelle prisændringer, tastefejl, systemfejl, servernedbrud og er ikke ansvarlig for tab af data i den forbindelse.
Ansvar
- For at blive kunde hos Tethys skal du være indforstået med ovennævnte handelsbetingelser.
- Tethys er ikke ansvarlig for eventuelle forsinkelser hos eksterne leverandører.
- Tethys kan ikke drages til ansvar for bl.a. forsinkelser eller virus opstået som følge af brug af e-mail eller download.
- Tethys er underlagt de til enhver tid gældende love og regler om produktansvar i Danmark og EU.
- Tethys er ikke ansvarlig for eventuelle tredjemandskrav på vandværket, som forårsages af brugen af Tethys
- Tethys er ikke ansvarlig for erstatningsansvar der måtte rettes mod vandværket, som følge af forkert anvendelse af Tethys
- Eventuelle tvister og søgsmål skal afgøres af danske domstole iht. dansk ret.